Vandre Poler

Af Herbert F. Kristiansen 15-05-2008

To af planetsystemets kæmper har nogle af de meste spændende himmel-legemer med store muligheder for liv. Hos Saturn har vi Enceladus som er en is måne der indholder aktive gejser som sprøjter vand op i flere hundrede kilometers højde hvilket giver gode mulighed for flydende vand under overfladen. Da liv som vi kender det har vand som en vigtig ingrediens så har vi hos Jupiter måske den bedste kandidat til liv andet steds, nemlig dets måne Europa.

Denne måne har forbløffet forsker i mange årtier, ja faktisk ligesiden den blev opdaget af Galileo Galilei i 1610, på grund af dets krakeleret isoverflade. Dette fænomen kan ses når isen brydes og genfryser ved Jordens poler så får man en overflade med en masse ar. Man tror at der under Europas 10 km tykke iskappe kan befinde sig et ocean der er hundredvis af km dyb. Indikationerne på vandet nedenunder kan måske forklares af ved hjælp af dets vandre poler.

I virkeligheden er det ikke de magnetiske poler der vandre, men regioner der engang har været ved polerne. På grund af forskellige kræfter så vil "løse overflader" på sfæriske legemer (i rotation) forsøge at tvinge dem ned nær dets ækvator. Dette vil skabe karaktiske grænser mellem den is der er der i forvejen og den is der "lige er stødt på".

Artikel:
Jupiter moon's poles 'wandered' far and wide