Lidt om mig
Mit navn er Herbert Fabres Kristiansen og jeg har en bachelorgrad i Matematik og Fysik fra Roskilde Universitetscenter. Til forskel for så mange fysiker så startede min fascination af den teoretiske fysik ikke ved, at jeg fik kompas i hånden eller at jeg fik et hjemmelavet kemi sæt for børn. Faktisk lå det slet ikke i kortene, at jeg skulle gå dennne vej tværtimod blev det lidt af en tilfældighed.
Jeg var en ung mand der var igang med en kokkeuddannelse og ved en tilfældighed fik jeg fat om en artikel om Månen som jeg efterfølgende blev så grebet af. Dette blev startskuddet til en passion og fascination til en verden der var mere fantastisk og mærkelig end noget andet jeg havdet oplevet tideligere. Faktisk blev fascinationen så stor, at jeg fra "bar bund" læste en masse matematik således, at jeg kunne forstå de dybere beskrivelser der lå bag de ting jeg læste.
Ikke nok med at jeg pludseligt fik en masse ideer og tanker selv, så endte det med en tur på HTX med, stor succes, og derefter på RUC. Løbende fandt jeg ud af hvem Einstein var hvilket resulterede i en næsten manisk passion for at virkeliggøre mine ideer og dette har holdt ved lige til idag.