Einsteins kosmologiske konstant

Af Herbert F. Kristiansen 24-04-2008

Illustration af: NASA, ESA, S. Beckwith (STScI) and the HUDF Team

Da Einstein færdiggjorde sin almen relativitetsteori i 1915-16 undersøgte han sine feltligninger for universet som helhed. Han fandt ud af at universet faktisk var dynamisk og skulle trække sig sammen på grund af tyngdekraften. Dette brød han sig ikke om da opfattelsen på daværende tidspunkt var, at universet var statisk og ikke dynamisk. Så for at kompenserer for denne tiltrækning introduceret han et nyt led i sine feltligninger der ageret som en slags "anti-tyngdekraft" og i disse led indgår der en konstant der i disse dage kaldes for den kosmologiske konstant.

Da Edwin Hubble i 1929 offentliggjorde, at universet faktisk udvidet sig udtalte Einstein i den forbindelse, at introduktionen af den kosmologiske konstant var hans livs største fejltagelse (Hubbles målinger var også de første indikationer til Big Bang teorien). Op til 1998 havde man den opfattelse, at mere præcise målinger end dem Hubble brugte ville vise at universet var ved, at trække sig sammen - dvs. at største delen af de fjerne galakser var mere blå-forskudt end rød-forskudt. Da to teams uafhængig af hinanden lavet disse målinger fandt de ud af, at billedet var lige omvendt og ikke nok med det universet udvidet sig faktisk hurtigere!

Dette var en stor hovedpine for fysiker og astronomer for hvad var årsagen til at universet var ved, at flå sig selv i stykker? Den generelle opfattelse idag er, at største delen af universet består af noget energi som ikke vi kan se da det ikke udsender lys og at det er dette der gør, at universet udvider sig. De seneste målinger tyder på, at ekspansionsraten måske stemmeroverens med den kosmologiske konstant også kan det ende op med at han alligevel havde ret...         
 
Se mere: http://www.sciencedaily.com/releases/2007/11/071127142128.htm